Årsberetning 2016

Årsberetning 2016.

 

Så blev det min tur til at levere min årsberetning. Det er min den 8. af slagsen, som tiden dog går... Lige nu er vi 48 børn (9 bobler og 35 børnehavebørn) og 12 ansatte. Fra 1/4 er vi 36 børn og kommer op på 40 til sommer (måske flere J) Ift. min uddannelse, går det jo så vældig. Jeg er i gang med mit sidste store modul, og holder så pause her i efteråret.

Vi skal i gang med at flytte til rundt…. Bobler skal flytte ind i Blæksprutten/Krabbehulen og Krabber flytter ind i Boblernes rum. Søstjerner og Muslinger kommer til at være en del sammen, og skal spise i samme rum, derfor giver det plads til, at det midterste rum kan være det kreative værksted, samlingsrum, legerum mv for alle børnehavebørn.

Nå men jeg skal jo vende blikket mod året, som er gået, nemlig 2015. Vi har igen været mange børn og voksne i huset. Det klager vi bestemt ikke over, vi tager det som et kompliment, og er stolte over den store tilslutning, og den tillid, som bliver os givet! Alle her i huset er så selvkørende, at det på ingen måde er et problem.

Vi har bygget legeplads i 2015, og det fortsætter også ind i 2016. Det er dog knap så uoverskueligt nu. Tak til alle jer, som har givet en hjælpende hånd, det sætter vi stor pris på.

Året gang i børnehuset omhandler en masse udeliv, ture ud af huset, forældre samtaler, møder, kreativitet, bagning, cykeldage, fødselsdage, sommertema, bedsteforældredag, jul, påske, fastelavn, der bliver gravet huller, løbet, gynget, lavet diverse mudderkager, konflikter bliver løst, nærværende og omsorgsfulde voksne skaber en tryghed, så børnene kan udfolde sig frit og få afprøvet livet på godt og ondt. Deres nysgerrighed, fantasi og sprog stimuleres bedst muligt også bliver der sunget og fortalt historier i alle afskygninger. Dette er jo ikke bare børnehave børnene, som oplever dette, vores kære Boble gruppe oplever det samme bare på deres niveau. Det er jo hele fordelen og det rigtig gode, ved vores beslutning om at starte op for 3 år siden. Hele husets kultur og overgangen bliver så lettere at få integreret, når vi alle er under samme tag. De har det bare som blomme i et æg, de kære små.

Vi skal tage afsked med 13 krabber i år.  Vi skal desværre sige farvel til Betina og Anja. De stopper her den 1/4. Tak for jeres måde at være på, I er nogle dejlige kvinder, at have i huset. Anja går af på barsel og Mie vender tilbage i starten af juni. Der er så lige et slip på en god måned, men den er dækket ind af vores super vikarer!

Så til alle jer, som skal have tak:

Tak skal lyde først og fremmest lyde til personalet. I er helt fantastiske. Det har igen i år været en stor fornøjelse at arbejde sammen med jer. Vi har haft det sjovt og vi været seriøse. Vi har i et stykke tid nu været optaget af legende læring. Der er et stort pres oppefra omkring skole-fisering i børnehaverne. Det opponerer vi mod, da vores holdning er, at børn skal have lov til at være børn i børnehaven. De skal fyldes på og udvikles, men efter vores mening (og visse forskere) ske dannelsen af det hele menneske gennem trivsel, leg, relationer og nærværende voksne. Så vores vision er fortsat at bevare det gode barneliv!

Når vi har tilsyn er noget af det Helle lægger mærke til, vores gode humør, det gode børneliv og huset er fyldt med nærværende og omsorgsfulde voksne. Det er ingen hemmelighed, jeg er utrolig stolt over, at vi repræsentere disse værdier, og det skal I selvfølgelig have stor tak for. En stor tak skal også lyde til Lone, som laver det mest fantasiske mad til os hver dag, og tak til Else Marie, som holder vores hus pæn og ren.

Tak til vores vikarer, som er så ansvarsfulde, at vi med god samvittighed kan holde ferie og afholde vores afspadsering.

Jeg vil også takke bestyrelsen for deres arbejde i vores børnehus. Vi holder ikke så ofte møder som før i tiden, og det tager jeg som en tillidserklæring. I er dog en stor hjælp når kvartals balance skal gennemgås, når arbejdsdage skal planlægges og når vi skal have gang i et eller lidt større projekt.

Her skal også lyde en tak til Friskolen, som vi jo låner gymnastiksal af, er til morgensang hos hver fredag, og som vi jo har kontakt med hver dag på en eller anden måde.

Der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til jer forældre. I er jo utrolig vigtige for os. Både til at fortælle den gode historie, hjælpe til ved arbejdsdage og vores daglige kontakt, samarbejde, tillid og åbenhed.

 

Det var hvad jeg havde bestemt denne årsberetning skulle omhandle. Håber jeg har trukket det mest væsentlige frem og at jeg ikke har glemt noget eller nogle...

 

Mvh. Tanja Haugstrup.