Tilsyn marts 2022

Notat fra pædagogisk tilsyn i Ørding børnehus,

D. 24. marts 2022 kl. 8.00.

Ørding børnehus har 27 børn, som henholdsvis er fordelt i børnehaven og vuggestuen. Børnene er på nuværende tidspunkt fordelt på 2 grupper i børnehaven: Muslinger/krabber med 9 børn, og søstjerner med 12 børn. Vuggestuens gruppe hedder bobler, og har 6 børn. Huset har 5 pædagogiske medarbejdere, en studerende, en køkkenassistent, en rengøringsassistent samt en sekretær.

Observationer og emner er drøftet med konstitueret leder Susanne Holst Nygaard, og pædagog Birgit Bruslund Nielsen. Under observationsdelen kom følgende til udtryk:

Læreplanstemaer.

Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Der skal sikres at læring finder sted hele dagen, blandt andet gennem leg, planlagte vokseninitieret aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitieret aktiviteter samt daglige rutiner. Rundt i institutionen hænger der små skrivelser om tidligere fokusemner, blandt andet legens betydning og betydningen af børns leg i og med naturen. Det fortælles at disse udsagn skal være en påmindelse til personale og forældre om vigtigheden heraf.

Det observeres at der bruges dele af VLS (vi lære sammen), både i børnehaven og vuggestuen. I vuggestuen tager de nye billeder frem ca. hver 3. uge, her vælges de billeder som giver mening på tidspunktet. Når der så kommer nye billeder op på grupperummet, flyttes de eksisterende billeder ud på legepladsen. Børnehaven har ligeledes billeder fra VLS oppe og hænge, men det bruges ikke så systematisk her som i vuggestuen.   

I børnehaven ses en stor tavle som indeholder årstider, måneder, ugedage samt et fødselsdagstog hvor de forskellige vogne symboliserer hvert barns fødselsdag. Denne tavle er lavet et par dage før tilsynet og er tiltænkt den mellemste gruppe. Tavlen skal bruges til viden og læring om årets-, månedens- og ugens gang. Her er der mulighed og planer om at komme ind over flere læreplanstemaer som alsidig personlig udvikling, kulturel udvikling samt natur og udeliv.  Udover at tavlen visuelt støtter op om det fælles tredje så kan tavlen give adgang til meningsskabende dialoger og dermed sproglig udvikling.      

Læringsmiljø og leg.

Legen har stor værdi i sig selv, og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med. Det observeres at de voksne flere gange deltager i børnenes selvigangsatte lege. En pædagog bliver inviteret ind i en leg med biler, i den store sandkasse. Hun lytter til børnenes ”regler og mål” med legen, og er derefter deltagende i legen. Her viser den voksne en god evne til at rejse med ind i barnets fantasi, og er nysgerrig på barnets leg. 

I garderoben motiveres børnene til selv at tage flyverdragt, støvler, hue mm. på. Den voksne har i dette læringsmiljø, en støttende og guidende rolle overfor børnene. Samme situation ses inden formiddagsmaden, hvor børnene løbende bliver sendt ind for at vaske hænder. Her observeres at børnene tager overdelen af flyverdragten og stiller sig pænt i kø, og venter på tur. Det er tydeligt at det er en læringssituation, som tidligere er erfaret med en guidende voksen.  

I børnehuset vægter de legen meget højt, og her er det især de børneinitieret lege der observeres. Det udtrykkes at de ikke bruger systematik eller planer i forhold til dagenes indhold, dog bruges der en overordnet månedsplan med fødselsdage, og enkelte større arrangementer. Læring i dagtilbud sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter, og rutinesituationer. Planlægning kan give det pædagogiske personale flere refleksioner i forhold til at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling samt forståelse. En forudgående planlægning af hverdagens program, kan også hjælpe børnene til at få indsigt i den pågældende dag, samt de kommende dage.     

De har en stor legeplads, hvor der er rig mulighed for sanselig- og motoriske udfoldelse i form af gynger, klatretårne, rutsjebane, sandkasse, legehus mm. Der er også bålplads som bliver flittigt brugt, samt en bålhytte. I bålhytten er der også tænkt i læringsmiljø i form af forskellige materialer til kreative aktiviteter. Det observeres at der er gode muligheder i udemiljøet, for at fange børnenes forskellighed, og dermed også ramme barnets zone for nærmeste udvikling.

Organisering – Legetøj og materialer.

I børnehuset møder både vuggestue- og børnehavebørn ind i samme rum til morgenmad. Når der møder mere personale ind og det giver mening, går vuggestuen ind i deres afdeling. Børnehave delen består af 3 grupperum, og vuggestuen har deres egen afdeling med toilet og udgang til den ene af deres to legepladser.

I vuggestuen hænger der billeder i børnehøjde, via snore fra loftet, som børnene kan blive nysgerrige på. Der er også aktivitetstavler og legetøj, som også befinder sig børnehøjde, og de voksenstyrede ting er højere oppe på hylderne. Der er lavet et hyggeligt rum i rummet, som er afskærmet af rumdelere. Et hyggeligt rum som er tilpasset børnegruppen, og inspirere til leg, samtidig med at der er god gulvplads til omsorg og nærvær i børnehøjde.

Børnehuset lægger stor vægt på udelivet, og det er tydeligt at mærke. Nu hvor vejret bliver bedre, vil største delen af dagen foregå udenfor. Vuggestuen er også meget ude, men på andre vilkår end børnehaven, f.eks. grundet vejret og børnegruppe. Dette ses også ved at børnehaven denne dag begynder at gå på legepladsen kl 8.15, hvor formiddagsmaden også nydes. En gruppe skal på tur i troldeskoven og se til et projekt, som den studerende har startet, og vuggestuen kommer også en tur ud på legepladsen i løbet af formiddagen. Vuggestuen deler sig op, hvor den ene del er på vuggestuens legeplads, og den anden del benytter børnehavens legeplads.     

Ude på legepladsen står ”skelettet” af et legehus. Der gives udtryk for, at den aldrig rigtig blev færdig og ikke har fået den tiltænkte funktion. Dog har nye øjne nu givet legehuset ny mening, i form af en vaskehal med inspiration fra deres ugentlige cykeldage. Det har resulteret i refleksioner i forhold til, at ”huset” er foranderligt og kan ændres til det som børnegruppen er optaget af.     

Barnesyn og børneperspektiv.

Det pædagogiske personale udviser fysisk og psykisk nærvær hos børnene, og skaber en positiv stemning. Deres barnesyn observeres ved, at de møder det enkelte barn, og giver tid til at være nærværende i samspillet med barnet. Dette ses da et barn har brug for hjælp til at vinke farvel til sin mor, ved ankomsten. Da mor og barn kommer for at bede om hjælpen, mødes de af et varmt og anerkendende smil, hvorefter pædagogen følger med for at vinke farvel. Barnet har efterfølgende brug for at holde den voksne i hånden, inden hun er helt klar og selv giver slip på hånden, og begynder at lege. Her observeres det at den voksne skaber en ro og tryghed hos barnet, og giver den tid det tager. At følge betyder, at den voksne har set, hvad barnet er optaget af og dermed følger med en handling, følelse eller tale. Dette er med til at give barnet gode erfaringer i relationen og skaber trivsel. Det er med til at udvide tilknytningen og dermed også den generelle udvikling.

De voksne viser en interesse for det enkelte barn og spørger ind til forskellige udsagn og følger barnets initiativ. Barnet føler sig set og hørt af den voksne, da de er vedholdende i interaktionen og kommunikationen af deres fælles tredje. Det giver barnet selvværd, ved at få værdi og være en vigtig del af fællesskabet. Dette observeret da et barn ankommer lidt trist til børnehuset. En voksen opfanger hurtigt dette, og igennem kendskabet til barnet, begynder de at snakke om barnets kommende fødselsdag. Barnet skifter langsomt humør ved at fortælle om sin fødselsdag. Den voksne spørger nysgerrigt ind, og giver derigennem barnets fortællinger stor betydning.    

Hos de små børn i vuggestuen er det ikke alle, der har tilegnet sig det verbale sprog endnu. Her har den voksne en vigtig rolle i at tyde det nonverbale sprog, og kunne aflæse børnenes behov på andre måder. De voksne viser bevidsthed om dette ved blandt andet at følge børnenes kropssprog og lyde. Et barn er kommet op på rutsjebanen, men rutsjer ikke ned, og giver sig tilkende gennem lyde. Det opfanger den voksne, som spørger om hun skal hjælpe. Barnet tager imod den fremrakte hånd og barnet bliver støttet i at rutsje ned. Efterfølgende bliver den voksne trukket med over til gyngerne, da de stadig holder i hånd og barnet får en gyngetur. Her bliver barnets ”stemme” hørt, og den voksne følger barnets initiativ til en ny leg.

Børnefællesskaber og inklusion.

Alle børn bliver modtaget med begejstring og omsorg når de ankommer til huset. De mødes med udsagn som ”hvor er det godt at se dig” og ”er du klar til at lege med os?” Dette giver børnene en varm og indbydende velkomst i børnehusets fællesskab. Barnet får herigennem også mulighed for at udvide sin opfattelse af sig selv, andre og omverden, da dette blandt andet sker igennem den gode relation.

Der ses mindre legefællesskaber og de voksne er gode til at hjælpe andre børn ind i legen. De voksne observeres flere gange som rollemodeller for det gode samvær. I vuggestuen bliver uoverensstemmelser om legetøj guidet med rolig stemme og viser børnene begyndelse på andre handlemuligheder i fællesskabet.

I børnehaven leger en pædagog med biler i den store sandkasse. Et barn kommer hen og vil gerne deltage, men møder lidt modstand da banen menes at være for lille. Her kommer pædagogen med forslag til ændringer, som gør at begge børn kan være med i legen. Kort tid efter kære de alle tre på en bilbane, som nu fylder størstedelen af sandkassen. Her får den voksne åbnet legen så nye børn kan komme og blive inkluderet og børnene have mulighed for selv at finde nye muligheder til inklusion i fremtiden.  

Overgange.

I børnehuset har de flere tiltag i forhold til at skabe de bedste overgange for børnene, både fra hjemmet til vuggestue, fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til skole.

Ved opstarten i vuggestue er det kommende barn på besøg, sammen med sine forældre. Det nævnes at der i opstarten bliver sendt billeder hjem til forældrene i form af sms. Dette er for at give forældrene et indblik i hvordan dagen går. Personalet i vuggestuen har løbende refleksioner om hvornår hvert enkelt barn er klar til at starte i børnehaven, dette skift er omkring 3 årsalderen. Her gives der udtryk om et godt samarbejde med børnehaven.

De kommende skolebørn er i den sidste børnehave tid, med ovre i skolen en time hver uge hvor de deltager i et fag. Overgangen markeres med en særlig aktivitet, afhængig af børnene. I år skal de to kommende skolepiger til Nykøbing hvor de skal spise på cafe og hygge i byen.  

Forældresamarbejde.

I børnehuset lægges der vægt på et godt samarbejde. I garderoben hænger der en tavle som forældrene kan kigge på, når de afleverer deres børn. Denne fungerer som en informations tavle om ferier, forespørgsler fra børnehaven, kommende arrangementer/aktiviteter og en lille beskrivelse af, hvad de har lavet i løbet af dagen. Hvert barn har en ”klemme” ovenover deres garderobe, hvor personalet kan hænge sedler med information til forældrene.  Derud over hænger der også nogle andre tavler som personalet bruger som billedfortælling, over den sidste tids aktiviteter og oplevelser. På nuværende tidspunkt hænger der blandt andet billeder af sidste uges bondegårds besøg.

Ledelse.

Lige nu står børnehuset i en periode med forandringer, da børnehuset skal til at lægges sammen med skolen. Dette er blevet besluttet få dage før tilsynet, så handleplanen er stadig uvis. Samtidig er der i januar sket flere udskiftninger og forandringer i personalegruppen. Daværende leder samt en pædagog med vejlederfunktion for studerende er stoppet. Det har betydet at en af husets andre pædagoger nu fungerer, som konstitueret leder, og vejleder for husets pædagogstuderende. Derudover er der også ansat en ny pædagog i børnehaven. I min observation blev jeg mødt med udtrykket om, at disse forandringer har haft uheldige påvirkninger i huset, personalegruppen og den daglige struktur. Der fornemmes en begyndende kultur omhandlende ”de nye og de gamle” og om at der ikke ligger en klar afstemning i forhold til husets værdier og rammeopsætning i forhold til at udføre deres kerneopgaver. På nuværende tidspunkt har børnehuset frabedt sig nye studerende, grundet ovenstående forandringer.

Grundet Corona er deres planer om førstehjælpskursus for personalet blevet aflyst, dette bliver der nu fulgt op på igen.       

 Udviklingsfokus.

For at skabe mere synliggørelse og reflektion af deres arbejde med læreplanstemaerne, blev det på mødet bestemt, at børnehuset skulle have dette som deres udviklingsfokus. Personalet laver en syvkantsmodel over det kommende arbejde i synliggørelse og refleksion af læreplanstemaerne, til kommende personale møde. Den sendes til undertegnede senest D. 12. April 2022 og evaluering laves og sendes inden sommerferien.   

Derudover gav tilsynet anledning til øvrige fokuspunkter:

• Opmærksomhed på driftsaftalen med Morsø kommune.
• Godkendelse af børnehusets legeplads.
• Gennemgang og synliggørelse af beredskabsplan.
• Der sker mange forandringer i børnehuset og det opleves under tilsynet at der er mange ledelsesopgaver som tager tid. Derfor anbefales det at man revurderer den tid, lederen har til at udføre ledelsesopgaver.
• Tilsynet gav anledning til at råde børnehaven, til at bruge VLS mere systematisk. En stor det at VLS er at systematikken er med til at udvikle børnenes sprog.

Tilsynet er foretaget af tilsynsførende Gitte Mikkelsen.