Standardside

Notat vedr. uanmeldt tilsyn Ørding Børnehus d. 12. sept. 2019 kl. 8.30

P.t. er der 18 børn i børnehaven og 8 børn i vuggestuen

Børnehaven skulle på tur til Nykøbing kirke til ”syng-sammen-dag”.

Observationer og emner er drøftet med daglig leder Tanja Haugstrup.

I forhold til tilsynsmaterialets 4 observationspunkter kom flg. til udtryk i Børnehuset:

Rammer og fysiske læringsmiljøer

Rummene er opdelt med fx reoler og andre rumdelere, og giver mulighed for at børnene kan gruppere sig i større og mindre legefællesskaber. Der er steder, hvor børnene kan finde ro og lege uforstyrret. I dag blev der lavet pynt af æbler på snor ved et bord. Ved et andet bord blev der tegnet. Et tredje bord var brugt til huleleg, som iflg. børnene var hundehuset i deres leg. Der var leg i gang på hemsen og leg i gang under hemsen med My Little Pony. Der var arrangeret tag selv formiddagsfrugt bestående af små rugbrødsmadder og frugt i mindre stykker. 

I vuggestuen var et bord samt barnevogne fjernet fra grupperummet. Dette gav mere gulvplads at lege på. To reoler med legetøj på inddeler rummet i mindre legestationer. Derudover er der en sofa som bl.a. bruges til historiefortælling/læse bøger samt massage. Når vejret er godt åbnes terrassedør fra grupperummet ud til overdækket og aflukket terrasse.

Ude som inde er der mange gode tematiserede legeområder. Fx dukkekrog, køkkenhjørne, tegnebord, legehuse, bålpladsen, klatretårn m.m. Som noget nyt har de fået et piratskib på børnehavens legeplads. 

Vuggestuen har deres egen legeplads, hvor pil danner små hyggelige kroge og legehjørner. Der er en lille bakke med rutsjebane, og der kan både kravles op, ned og under. Der er to gynger, et legehus, en træstamme med rat, der bruges som bus, vand så der kan laves mudderkager, små køretøjer samt legestøjkasse med legetøj i børnehøjde. 

Relationer og samspil 

Positiv og imødekommende modtagelse af børn og forældre med udveksling af relevante informationer. Er barnet ked af det ved aflevering, kontaktes forældre senere, så de er orienteret om, hvordan det går. De børn, som har brug for det, får hjælp til at sige farvel og en trøstede favn. Samspillet mellem de voksne og børnene er præget af en lydhørhed og interesse for barnets oplevelser og udtryk. Derudover oversætter de voksne barnets intentioner positivt for hinanden.  F.eks. ligger et barn Y på madrassen ved rutsjebanen og kikker op på barn X, der vil rutsje ned. Barn X siger: ”gå væk” men barn Y bliver liggende. Den voksne siger: ”måske barn Y synes, det vil være sjovt, hvis du rutsjer lige så stille ned til barn Y”. Der rutsjes ned og de griner. Herefter bytter de plads. 

Ved uoverensstemmelser sætter de voksne ord på børnenes oplevelser og viser, hvordan vi er sammen i vuggestuen. F.eks. står et barn i sofaen og vinker til bussen, der kører afsted med børnehavebørnene. To andre børn vil også gerne vinke, men barnet vil gerne have pladsen selv. 

Den voksne sætter ord på de enkelte børns oplevelse og intention og viser samtidig, at der er plads til dem alle i sofaen. 

De voksne har blik for, at alle børn bliver set, mødt og rørt, samt at alle får mulighed for deltagelse i leg/aktivitet. Derudover hjælper de voksne børnene til at få øje på hinanden i legen. F.eks. ”Se hvordan X barn tramper”, da de legede ”Jeg gik mig over sø og land”. 

Der fokus på tryghed og tilknytning, hvor de voksne er til rådighed, trøster og tilbyder sin hjælp, hvis barnet er usikkert eller ked af det. De voksne aflæser barnets behov, justerer sig og slipper deres egen optagethed/fokus. F.eks. bliver der fundet en stol til barnet ved formiddagsbordet. Barnet er ked og vil ikke sidde der. Den voksne tager barnet på skødet, og hjælper barnet med at finde ro. Lidt efter er det klar til at sidde med ved bordet.   

De voksne er meget tætte og fysiske med børnene med respekt for barnets integritet. Der bliver givet mange kram, holdt om, moslet, kildet og grinet sammen. Hvert enkelt barn bliver set positivt. Det understøtter trygheden og det at have betydning, fordi jeg er mig. 

Den trygge overgang fra vuggestue til børnehave understøttes ved besøg i børnehaven, så den ”ny verden” gradvist tages ind i barnets tempo. 

Leg og aktivitet

De voksne følger børnenes spor og optagetheder og inddrager deres input i legen/aktiviteten.

F.eks. bliver der på legepladsen leget buschauffør og passagerer. Den voksne skaber stemning i legen ved at synge: Hjulene på bussen. Børnene griner. 

De voksnes engagement og aktive deltagelse i leg/aktivitet understøtter børnenes motivation.

F.eks. i sanglegen ”Jeg gik mig over sø og land”. Det startede med to børn og lidt efter var alle 6 børn med i sanglegen. 

Der er mange positive interaktioner, hvor den voksne sætter ord på følelser og handlinger i leg, bekræfter, spørger ind og udvider børnenes verden. F.eks. at være nysgerrig og undersøgende sammen med barnet omkring et blad, der blev gravet frem i sandet, og som var brunt og ikke grønt som på træet. 

Socio-emotionel udvikling

De voksne er tydelige og rammesættende omkring valg af aktiviteter, så børnene ikke kommer i situationer, hvor de reelt ikke har noget valg eller ikke er i stand til at tage et valg. F.eks. er der aktiviteter og ture, som kun er for børnehavebørn og ikke vuggestuebørn. De voksne trøster, anerkender og rummer barnets frustration og udtryk, hjælper barnet videre fra situationen, så det herigennem gradvist lærer selvregulering.

Ledelse 

Vedr. implementering af styrket læreplan tages afsæt i dokumentet: Styrket læreplan, rammer og indhold. P.t. drøftes tematikkerne i det pædagogiske grundlag, hvor eksempler skrives ind i dokumentet. Processen har særligt forstørret ”de små ting”, der gør en verden til forskel ift. barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er stjernestunder med nærvær, fordybelse og fælles opmærksomhed om et fælles 3. 

Den 5. oktober afholdes pædagogisk dag, hvor emnet er styrket læreplan. 

 

Til at understøtte processen med implementering af styrket læreplan, er det aftalt med daglig leder, at der sættes fokus på 2 temaer fra det pædagogiske grundlag: børnefællesskaber og læringsmiljøer. 

Børnefællesskaber: Tidligere har børnehavebørnene været delt i 3 aldersopdelte grupper. P.t. er børnehavegruppen noget mindre, så hvordan organisere børnefælleskaber og skabe det sociale rum, hvorigennem de enkelte børn lærer og udvikler sig. Fællesskaber, hvor det enkelte barn både kan vise initiativ, være aktiv deltagende samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og at afprøve forskellige positioner. Hvordan skabe balance mellem individ og fællesskabet i forhold til den børnegruppe, der p.t. er i Børnehuset. 

Læringsmiljøer: Hvad betyder vores organisering af børnefælleskaber for de voksnes roller og opgaver i forhold til at skabe pædagogiske læringsmiljøer hele dagen. Hvem gør hvad, hvornår og hvorfor i forbindelse med børnenes leg, rutiner og vokseninitierede aktiviteter? Herunder hvordan inddrager vi børnenes perspektiv, deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og deres forskellige behov og forudsætninger?

Senest d. 3. okt. udarbejdes en Syvkantsmodel over de to temaer, som sendes til pædagogisk konsulent. Hvordan og hvornår opfølgningen foregår, skal fremgå af Syvkantsmodellen. 

 

 

Tilsynet foretaget af pædagogisk konsulent Helle S. Christensen, Skoler og dagtilbud.