Tilsyn feb 2020

Notat vedr. anmeldt tilsyn Ørding Børnehus d. 20. feb. 2020 kl. 8.30

P.t. er der 21 børn i børnehaven og 10 børn i vuggestuen

Observationer og emner er drøftet med daglig leder Tanja Haugstrup.

I forhold til tilsynsmaterialets 4 observationspunkter kom flg. til udtryk i Børnehuset:

1. Rammer og fysiske læringsmiljøer

I børnehaven er der et stort køkken-alrum. Rummet er opdelt med 3 høje reoler, som danner rum i rum rummet. Der er høje borde/taburetter, en stor sofa, spejl på væggen, en bogkasse på hjul, kasser på gulvet og på reoler med forskelligt legetøj. F.eks. dinosaurusser, LEGO, brio, biler/traktorer, bondegård/borge m.m. Saks, tape, farveblyanter, papir er i børnehøjde, og ved et af bordene er der lavet tegnebord. I et hjørne er der bygget en hems/hule, hvor der forneden er køkken/dukkekrog. I dag blev der leget med barbiedukker i køkken/dukkekrog. I et lille tilstødende rum er der klæd-ud-tøj i en kasse, en reol, hvor der ligger 3 dukker, madrasser m.m. Rummet anvendes til lidt af hvert, bl.a. til opbevaring, børnene kan trække sig og lege i fred og ro samt det

anvendes til soverum.  I et andet rum, der anvendes som grupperum er der en sofa, borde/taburetter, hylder, skabe og et forundringsskab med fossiler, forstenede søpindsvin samt andre ting, nogle af børnene har fundet gennem deres børnehavetid. Øverst på hylderne er der bl.a. spil og puslespil, kasser med legetøj, materialer, som de voksne tager ned og leger sammen med børnene. 

I vuggestuen er der en stor sofa, to borde med højstole. Langs en væg er en stor reol. Derudover er der to mindre reoler, der opdeler rummet, så der bliver et mindre hjørne, hvor der er køkkenkrog med et lille bord og små stole. Derudover er der en lille dukkevogn/gåvogn aktivitetsbord, rutsjebane. På væggen er der aktivitetstavler. På nogle af de nederste hylder er der legetøj, børnene selv kan finde frem. F.eks. biler, traktorer, puttekasser, dukker. På de øverste hylder står legetøj, som de voksne finder frem som bilbane, kasse med store skumklodser, puslespil m.m. 

Der er et stort gulvvindue og terrassedør ud til overdækket og aflukket terrasse. Herfra kan man se om til bållegepladsen. Børnene sover i deres barnevogne på den overdækkede terrasse. Over sofaen er der et vindue ud til legepladsen. Fra grupperummet går du ud i vuggestuens garderobe og herfra ud til toilet/puslerum. 

Såvel som i børnehave og vuggestue er rummene bl.a. dekoreret med børnenes egne fremstillinger, plakater og billeder.

Børnehavens legeplads giver mulighed for at søge hen til områder for både høj og lav fysisk aktivitet. Der er balance mellem steder, hvor der sker mange ting, og hvor børnene kan lege i fred og ro uden at blive forstyrret af andres aktiviteter/lege. Der er mange gode og afgrænsede legeområde. F.eks. bålhytte med bålplads, et træskib, klatretårn, legehuse, gynger,

vandbassin/vandkanaler. Den tidligere rutsjebane, et stort rør, ligger på legepladsen og har givet anledning til andre lege og funktioner. Midt på legepladsen har børnene været med til at grave huller og plante gamle juletræer, så der er kommet en hel skov. Et legetøjsskur er åbent, hvor køretøjer og legetøj er tilgængelig for børnene. 

 Vuggestuen har deres egen legeplads, som grænser op til børnehavens. Pil danner små hyggelige kroge og legehjørner. Der er en lille bakke med rutsjebane, og der kan både kravles op, ned og under. Der er to gynger, et legehus, en træstamme med rat, der bruges som bus, vand så der kan laves mudderkager, små køretøjer samt legestøjkasse med legetøj i børnehøjde. 

2. Relationer og samspil 

Der bliver smilet og sagt godmorgen, når forældre afleverer børn. Samspillet mellem de voksne og børnene er præget af en interesse og lydhørhed overfor børnenes oplevelser og ideer. F.eks. bliver der spurgt ind til et barns rokketand, falder den ud af sig selv eller med lidt hjælp. 

Ved uoverensstemmelser hjælper de voksne med at løse børnenes konflikter, hvis de ikke selv er lykkes med det. Den voksne sætter ord på, lytter til børnenes oplevelser, kommer med forslag og børnene medinddrages som en del af løsningen. F.eks. ”Jeg kan se, at I er kede af det. Hvem er hvad i legen? Kan der måske være to storesøstre? ”

De voksne har blik for, at alle børn bliver set, mødt og rørt, samt at alle får mulighed for deltagelse i leg/aktivitet. De voksne er fysiske med børnene med respekt for barnets integritet - både i vuggestue og børnehave. Der bliver krammet, holdt om, barnet tages på skødet, der bliver moslet, kildet m.m. Derudover hjælper de voksne børnene til at få øje på hinanden i legen. F.eks. ”X har ingen ærtepose. Kan du give den til X”.

Der fokus på tryghed og tilknytning, hvor de voksne er til rådighed, trøster og tilbyder sin hjælp, hvis barnet er usikkert eller ked af det. F.eks. har et barn brug for ekstra opmærksomhed, hvis det i en periode har været syg og har ikke været i Børnehuset i nogle dage. 

De voksne er opmærksomme overfor barnets kropslige og sproglige kommunikation omkring dets behov, dets oplevelser, og hvordan det har det. F.eks. er det ok at komme ind og lege før de andre, hvis du er kold og fryser. 

Den trygge overgang fra vuggestue til børnehave understøttes ved besøg og leg i børnehaven, så den ”ny verden” gradvist tages ind i barnets tempo.  

3. Leg og aktivitet

Der er adgang til forskellige legeformer i Børnehuset, og der inviteres ind til mange forskellige lege og aktiviteter. F.eks. blev der spillet vendespil, klippet pynt af silkepapir til fastelavnsris. I bålhuset blev der lavet fuglemad over bål. Børn var med til at tænde bål, røre rundt i fuglemaden og hælde blandingen over i overskårne mælkekartoner. Aktiviteten gav anledning til gode snakke om årstid, fuglemad m.m. Vuggestuegruppen gik i gymnastiksalen, hvor der blev løbet, kravlet op i ribbe, hoppet ned på madras, kravlet efter bold, leget ”Fido” med ærteposer. En leg kom i gang med at hælde resten af ærteposerne ud af kassen, bære dem over på madrassen, og derefter komme dem op i kassen igen. 

Generelt er de voksne aktiv deltagende sammen med børnene og smitter med deres engagement til at blive længere i legen. Derover har de voksne blik for at indrette og forandre aktiviteten i forhold til børnenes interesse og motivation. F.eks. var det planen, at der skulle laves fastelavnsris ved bålhuset. Børnene blev mere optaget af at tegne udenfor, så aktiviteten blev udsat til i

morgen. 

Der er mulighed for længerevarende lege uden at blive afbrudt, ligesom de voksne er opmærksomme på at skærme børnenes lege. F.eks. var en lille gruppe børn gået i gang med at bygge hule i et gruppebord og taget sofa og borde i brug. Andre lege og aktiviteter blev så opfordret til at foregå i et andet rum. 

Formiddagsmaden i børnehaven er tag-selv-bord bestående af rugbrødsmadder med forskelligt pålæg samt frugt i mindre stykker. Børnene tager selv vand fra vandhanen med deres kop, hvis de bliver tørstige. I vuggestuen spises ved to borde med hver deres voksen. Det giver mere ro, overblik for det enkelte barn og voksen samt muligheder for flere positive interaktioner barnvoksen. Puslesituationen giver ligeledes mulighed for positive interaktioner barn-voksen. F.eks. var der god øjenkontakt og fælles opmærksomhed omkring en traktor med vogne og dyr på væggen. Her blev særligt barnets sproglige udvikling understøttet. 

4. Socio-emotionel udvikling

Den voksne kommunikerer primært med de enkelte børn med et ansigt til ansigt kontakt om barnets og fælles oplevelser, indre tilstande og følelser. F.eks. kravler den voksne hen mod et barn, der er ved at mave sig henimod en bold på gulvet. Der er øjenkontakt, smil, løftede øjenbryn, opmuntrende ord til at barnet yderligere gør sig anstrengelser til at nå bolden. Den voksne puffer lidt mere til bolden mod barnet, der griner. Barnet mærker sig selv i samspil med andre. 

Ledelse 

Status vedr. styrket læreplan er at processen er godt i gang, og personalet når at komme omkring alle elementer til d. 1. juli 2020.

På baggrund af tilsynet er det aftalt med daglig leder, at der sættes fokus på pædagogiske lege/læringsmiljøer indenfor i Børnehuset. Vejledende refleksionsspørgsmål: 

Hvad skal vores lege/læringsmiljøer bidrage med? Hvordan inviterer de til leg og læring? Hvordan kan vi indrette små indbydende legestationer og give næring til børnenes lege og interesser? Hvordan kan vi gøre lege/læringsmiljøet foranderligt? Kan materialer anvendes til noget andet end oprindeligt tænkt – f.eks. ærteposer til brug i traktorleg m.m.? Hvilke spil/puslespil kan være tilgængelige for børnene, så de også lærer at passe på dem – hvilke skal være voksenstyrede? Hvor meget legetøj skal være tilgængelig? Ledelse af lege/læringsmiljøet – hvad har de voksne ansvaret for? Hvilke lege/læringsmiljøer skal vi indrette set i forhold til den aktuelle børnegruppens sammensætning, alder og forudsætninger? Hvordan er det muligt at inddrage barnets stemme i forhold indretning/udvikling af indbydende lege-steder? Hvordan kan vi tænke både det psykiske, fysiske og æstetiske børneperspektiv ind i udvikling af lege/læringsmiljøer?

Senest d. 1. april 2020 sendes syvkant, der beskriver processen i forhold til arbejdet med udvikling af legestationer/læringsmiljøer. 

Tilsynet foretaget af pædagogisk konsulent Helle S. Christensen, skoler og dagtilbud.