Styrket læreplan
21/12 2020
Indhold
Indledning. 1
Hvad siger lovgivningen. 2
Det fælles pædagogiske grundlag. 3
- Barnesynet. 3
- Dannelse og børneperspektiv. 3
- Legen. 3
- Læring. 4
- Børnefællesskaber. 4
- Pædagogisk læringsmiljø. 4
- Forældresamarbejde. 4
- Børn i udsatte positioner. 5
- Sammenhæng i overgangene. 5
De 6 læreplanstemaer. 5
1. Alsidig personlig udvikling. 6
2. Social udvikling. 7
3. Kommunikation og sprog. 8
4. Krop, sanser og bevægelse. 9
5. Natur, udeliv og science. 10
6. Kultur, æstetik og fællesskab. 11
Mål for sammenhæng mellem læringsmiljø og børns læring. 12
Evalueringskultur og dokumentation. 12
Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. 12
Inddragelse af lokalsamfundet. 12
Årshjul for institutionen. 13
Forældrebestyrelse. 13
Kommunale indsatsområder. 13
- Sprog. 13
Afslutning. 13
Indledning
Baggrunden for ny dagtilbudslov, som trådte i kraft d.1. juli 2018, er en politisk aftale: Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fælleskabet, indgået i juni 2017. Aftalen handler om et kvalitetsløft på dagtilbudsområdet med et særligt fokus på tre hovedtemaer:
Øget fleksibilitet og frit valg for børnefamilier
Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv
Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse
Link til institutionens hjemmeside, værdigrundlag…
De centrale temaer realiseres gennem dagtilbudsloven og en styrket pædagogisk læreplan. Lovændringen omfatter mange nye elementer, bl.a. et fælles pædagogisk grundlag, etablering af læringsmiljøer hele dagen, etablering af evalueringskultur, sammenhænge i overgange, samarbejde med lokalsamfundet m.m. Derfor følger det også af de nye regler, at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan først skal være fuldt implementeret d. 1. juli 2020.
Dette dokument er tænkt som en ramme for at sikre, at man kommer omkring de temaer, man er forpligtiget på som daginstitution. Dokumentet er tænkt som et fleksibelt dokument, som løbende tilpasses de ændringer og krav, der måtte komme, og dermed blive et meningsfuldt arbejdsredskab.
Hvad siger lovgivningen
Nedenfor er beskrevet lovgivning på forskellige niveauer. Det er et forsøg på at give et overblik over – eksempler på, hvordan begreber som børns trivsel, læring, udvikling og dannelse bevæger sig fra makroniveau til mikroniveau, og hvordan de forskellige niveauer griber ind i hinanden og hænger sammen.
FN’s Børnekonvention
Kilde: Børnerådet
Børnekonventionen blev vedtaget d. 20. november 1989 på FN's generalforsamling. 196 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte menneskerettighedstraktat. Børnekonventionen gælder for alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra. Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre deres grundlæggende rettigheder.
FN's Børnekonvention fastslår, at børn altid skal inddrages og høres i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger, der har betydning for dem. Det er Børnerådets opgave at overvåge og vurdere, om denne og andre bestemmelser i konventionen overholdes i Danmark.
Dagtilbudsloven
Kilde: Børne- og Socialministeriet
Dagtilbudsloven sætter de overordnede rammer for dagtilbudsområdet.
I dagtilbudsloven finder du dagtilbudsområdets formål, regler for optagelse, tilskud og forældrebetaling i dagtilbud – og meget mere.
Mosaikken
Kilde: Mosaikken
Mosaikken er en håndbog til alle medarbejdere i Morsø kommune, der arbejder med børn og unge. Håndbogen er opbygget med en række dokumenter – en mosaik, som alle tager udgangspunkt i Morsø kommunes børne- og ungesyn. Håndbogen er således samtidigt en beskrivelse af Morsø Kommunes sammenhængende børnepolitik.
Ørding Børnehus.
Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan, som skal udgøre rammen for alle børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Ligeledes skal institutionens værdigrundlag tage afsæt i lovgivningens krav og retningslinjer.
Et af Børnekonventionens grundlæggende principper er at ”alle børn har ret til at lære og udvikle sig sammen med jævnaldrende i nærmiljøet uanset deres kognitive, sociale og emotionelle forudsætninger”.
Dette afspejles i Formålsbestemmelsen § 7 i Dagtilbudsloven, der beskriver formålet for dagtilbuddene, og hvad der generelt skal være kendetegnende for dagtilbuddenes arbejde. Det vil sige at formålsbestemmelsen skal være retningsgivende for alt arbejde, der foregår i dagtilbuddene.
Mål og visioner beskrevet i Mosaikken er bærende værdier og dannelsesidealer i daginstitutionernes arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan, ligesom der er en sammenhæng til centrale elementer i formålsbestemmelsen for dagtilbuddene.
Udmøntning af Mosaikkens mål, visioner, børne- og unge synet samt det teoretiske grundlag, understøtter fælles sprog og retning men også den forståelse og tilgang, der er beskrevet i det fælles pædagogiske grundlag med de 9 tematikker samt den enkelte institutions værdigrundlag og pædagogiske læreplan. (dagtilbudsloven § 8, stk. 2)
Det fælles pædagogiske grundlag
Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt idet pædagogiske grundlag og skal være kendetegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. (§8, stk. 2)
For hver af de 9 tematikker i det pædagogiske grundlag beskrives 1-2 retningsanvisende praksiseksempler, hvordan det kommer til udtryk i pædagogisk praksis/dagplejerens praksis.
- Barnesynet
Det at være barn har værdi i sig selv (§8, stk. 2)
- · Mælkebøtter kan krølle, de er gule, de laver mærker på hånden, deres ”mælk” afhjælpe kløe fra brændenælder, man kan puste dem osv.
- · Mudderkager kan pyntes, der skal mange ingredienser i, man kan købe, man kan smage, legen kan udvikles…
- Dannelse og børneperspektiv
Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Barnet skal inviteres til at være aktiv deltagende og være medskaber af sin læreproces. (§8, stk. 2)
- · Dialog når vi spiser frokost – turtagning af fortællinger.
- · 4 piger kommer og henter en voksen – en 5. sidder fast og skal have hjælp.
- Legen
Legen har en værdi i sig selv og er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling. Legen skal nogle gange støttes, guides og rammesættes for at alle børn kan være med, og legen udvikler sig positivt. (§8, stk. 2)
- · Butik leg. Mange kan være med, der er flere forskellige roller og der kan udvikles hele tiden.
- · Modeller voks. Der er samtale og fantasien bliver brugt. En øvelse i de sociale spilleregler, bytte og dele bla. rammesat og dog alligevel frit.
- Læring
Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte og spontant opståede aktiviteter, i rutinesituationer m.m. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse. (§8, stk. 2)
- · Vi skal sørge for de har rekvisitter såsom sodavanskasser, gamle juletræer, tæpper, pinde osv. Ingen stationære legeredskaber.
- · Tilbud om at deltage i en planlagt aktivitet hvor rammen og indhold er relativ fast.
- Børnefællesskaber
Leg, læring og dannelse sker i børnefællesskaber - alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab, og blive lyttet til og respekteret. Det er det pædagogiske personale og ledelsens opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet. (§8, stk. 2)
- · Den store gynge er for alle. Individ inviteres til fællesskab. Hensyn til hinanden, den skal dog gynge men højden justeres. Turtagning. Kultur for sang. Vi sidder ved en som vi måske kunne danne en relation til og lege med bagefter.
- Pædagogisk læringsmiljø
Der skal hele dagen være et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Læringsmiljøet tilrettelægges, så det tager hensyn til såvel det enkelte barn som børnegruppens sammensætning, forudsætninger, interesser og behov. (§8, stk. 3)
- · Vi har en båd hvor der leges pirater. Vi går planken ud, der er hajer, der laves mad, gøres rent, synges sange, vi leder efter guld og laver skattekort. Vi har som voksne bestemt båden skulle indvies og temaet skulle være pirater. Vi valgte sangene og udklædningen.
- Forældresamarbejde
Det skal fremgå, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældre om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, både arrangementer der har til formål at styrke det sociale sammenhold og relationer blandt børn og forældre samt fora hvor børns læring bliver sat på dagsordenen.
(§8, stk. 6)
- · Personale, forældre, søskende og børn har en fælles aften med mad og hygge.
- · Den daglige kontakt, small talk, tillid, interesse som f.eks. Hvordan gik det hos tandlægen? Fik I bestilt støvler i går?
- Børn i udsatte positioner
Alle børn skal udfordres og opleve mestring i forbindelse med blandt andet børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter. Alle børn skal mødes med positive forventninger og opleve at være en betydningsfuld del af fællesskabet. (§8, stk. 5)
- · Vi er opmærksomme på forebyggelse og inklusion af vores udsatte børn. Under spisning er vi bevidste om hvem, som skal guides og støttes og derfor sidde tæt ved en voksen. Det giver positive oplevelser at være en del af fællesskabet.
- · Vi hviler i vi evner at behandle børn forskelligt. Et barn kan f.eks. lege med LEGO indenfor mens vi andre er ude, eventuelt alene, med en ven eller sammen med en voksen.
- Sammenhæng i overgangene
At skabe sammenhæng handler bl.a. om at understøtte børns personlige og sociale kompetencer, få positive erfaringer med at indgå i børnefællesskaber, pirre til nysgerrighed, give lyst til at lære og få mod på nye oplevelser – men også at gøre overgangen tryg og genkendelig. (§8, stk. 6)
- · Vores ældste vuggestue børn tilbydes at lege på den store legeplads. De kan spise med de yngste børnehave børn børnehave børn besøger vuggestuebørn. Der er fælles morgenmad (6-7.30) og vi lukker sammen (16-17).
- · Vi er i samme hus som Friskolen. Vi er til morgensang en gang i ugen, vi låner jævnligt musiklokalet og gymnastiksalen. Vores børn møder voksne og børn fra skolen i frikvartererne og i sfo tid.
De 6 læreplanstemaer
Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljø og børns læring.
Det skal fremgå, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse indenfor og på tværs af de 6 læreplanstemaer.
(§8, stk. 2 og 4)
Til at vise hvordan målene er tænkt ind læringsmiljøet og hvordan læreplanstemaerne understøtter hinanden på tværs, fordeles de 6 læreplanstemaer på to eksempler hvor læringsmiljøet er rutinesituationer, to eksempler hvor læringsmiljøet er børneinitierede lege og to eksempler hvor læringsmiljøet er vokseninitierede aktiviteter. Hertil anvendes ”læreplansblomsten”.
Til at vise mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring anvendes data fra kompetencehjulet.
1. Alsidig personlig udvikling
Pædagogiske mål
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette sker på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet alsidig personlig udvikling i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.
Overvejelser i forhold til de pædagogiske mål og læringsmiljøet med et særligt fokus på den voksnes rolle
Vg: Voksen initieret. Hvordan får man barnet ”lokket” med, som er i gang med noget andet? Etik. Voksen giver sig tid til det enkelte barn.
Bh: Der er en voksen tilstede. Vi kommer med forslag og guider. Det er både voksen og børne initieret samvær.
2. Social udvikling
Pædagogiske mål
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet social udvikling i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.
Overvejelser i forhold til de pædagogiske mål og læringsmiljøet med et særligt fokus på den voksnes rolle
Vg: Voksen initieret. Voksnes ansvar at børnene får nok mad og drikke.
Bh: Helt på børnenes præmisser.
3. Kommunikation og sprog
Pædagogiske mål
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet kommunikation og sprog i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.
Overvejelser i forhold til de pædagogiske mål og læringsmiljøet med et særligt fokus på den voksnes rolle
Vi bruger dette læringsmiljø til alle aldersgrupper.
Voksen initieret aktivitet.
Alle aldre (0-6 år)
Vores indlevelse, stemmeføring, engagement, mimik, autencitet.
4. Krop, sanser og bevægelse
Pædagogiske mål
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle bøn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet krop, sanser og bevægelse i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.
Overvejelser i forhold til de pædagogiske mål og læringsmiljøet med et særligt fokus på den voksnes rolle
Voksen initieret aktivitet.
Skaber tryghed så børnene udvikler sig. Hjælper op ad noget stejlt og griber dem når de hopper ned til mig.
5. Natur, udeliv og science
Pædagogiske mål
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet natur, udeliv og science i sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.
Overvejelser i forhold til de pædagogiske mål og læringsmiljøet med et særligt fokus på den voksnes rolle
Bh: Voksen initieret aktivitet.
Appellerer til andre/øvrige aktiviteter omkring bål.
Giver rutine til adfærd omkring bål.
Skabe tillid overfor forældre omkring kulturen ved bål.
Vg: Barn/voksen aktivitet. Det kan laves mange forskellige aktiviteter.
6. Kultur, æstetik og fællesskab
Pædagogiske mål
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Her skrives et eksempel på, hvordan institutionen arbejder med temaet kultur, æstetik og fællesskabi sammenhæng med de øvrige læreplanstemaer.
Overvejelser i forhold til de pædagogiske mål og læringsmiljøet med et særligt fokus på den voksnes rolle
Vg: Voksen initieret. Den voksnes engagement både før, under og efter.
Bh: Voksen initieret. Vi er sammen om det fælles tredje. Vi er alle i byen og vi er opmærksomme på vores rolle og selve traditionen.
Mål for sammenhæng mellem læringsmiljø og børns læring
Et mål er at det pædagogiske læringsmiljø udvikles og i høj grad indbyder børn til læring hele dagen i alle de fora dagen byder på.
Beskriv hvordan I observerer børnenes udbytte af jeres pædagogiske læringsmiljøer, og hvordan I arbejder med at udvikle deres læringsmiljøer, så de understøtter, at børnenes får mulighed for at udvikle og lære det som forskning og teori beskriver for en given alder.
Vi har en ægte træbåd på vores legeplads. Vi indviede den med et tema om pirater. Satte flag op og ”plantede” en haj i sandet. Der var en planke man kunne gå ud og en ø tæt på. Vi klædte os ud, øvede sange og drak ”Rom”. Vi kæmpede med sværd og havde klap for øjet. Båden er et oplagt lege/læringsmiljø. Alle børn i alle aldre kan bruge den. Der sker udvikling og der gives næring til legen. Både fra vi voksne og fra de store børn til de små børn. Vores observationer og refleksioner fortæller os, der er utrolig mange forskellige lege i gang deromme. Vi anser vores læringsmiljø for være dækkende over alle læreplanstemaer.
Evalueringskultur og dokumentation
I dagtilbuddene skal der etableres en evalueringskultur. Hermed forstås at det pædagogiske personale og ledelsen løbende forholder sig refleksivt til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Beskriv hvilke metoder I benytter jer af.
Beskriv hvordan disse anvendes systematisk.
Beskriv hvordan de har været med til at udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
(§9, stk. 2 og 3)
Vi afholder p-møde en gang i måneden hvor vi har et punkt som omhandler vores pædagogiske læringsmiljøer. Vi taler om hvor børnenes interesser er pt., og hvordan vi kan understøtte disse.
Vi sparrer dagligt fagligt med hinanden omkring børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi er omstillings parate og kan justere os hurtigt.
Som metode kan vi bruge 7 kanten.
Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal ind tænkes i arbejdet med den pædagogiske læreplan og med etablering af de pædagogiske læringsmiljøer.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Giv 1-2 retningsanvisende eksempler på, hvordan I har inddraget barnets/børnenes stemme, og hvordan det har medvirket til at justere i det enten det fysiske, psykiske og/eller æstetiske børnemiljø.
Hvilke tiltag har det givet anledning til? (§8, stk. 7)
Der er utrolig mange flytbare materialer såsom brædder, grene, fliser, sodavandskasser, plast rutsje bane, tæpper osv. Vi har rigtig meget plads og forskellige rum som kan bruges til alt muligt.
Vores voksen initierede aktiviteter er oftest frivillige.
Vi bruger vand til alt muligt bla. kager, cement og maling.
På et tidspunkt blev der leget butiksleg kontant, det indbød til at fremstille en butik.
Inddragelse af lokalsamfundet
Hvordan inddrages lokalmiljøet i arbejdet med etablering af det pædagogiske læringsmiljø for børn.
Eksempler på aftaler og tiltag. (§8, stk. 6)
Vi besøger en bondegård hver fredag. Vi besøger Heva, den gamle smedje, en ko stald, grisestald, minkfarm, skov, strand, købmand, kirken, teater på skole, aktivitetshusets brugere hilser på.
Årshjul for institutionen
Her kan indsættes institutionens årshjul for at give et overblik over de opgaver og grundlæggende aktiviteter der arbejdes med fra år til år.
Vi laver ikke årshjul, men laver månedsplaner som udleveres til vores forældre.
Forældrebestyrelse
Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen af, evalueringen af og opfølgningen på det pædagogiske arbejde. Forældrebestyrelsen skal ligeledes inddrages i arbejdet med at skabe gode og sammenhængende overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til tidlig SFO/skole. (§15, stk. 1 og 2)
Beskriv status og erfaringer.
Vi har en bestyrelse i Ørding Børnehus. Vores formand er juridisk ansvarlig. Vores bestyrelse har ansvaret for økonomien, ansættelse og afskedigelse.
Lederen informerer og involverer via sms, på b-møder, via opkald om de pædagogiske overvejelser, tiltag, udfordringer mv.
Kommunale indsatsområder
- Sprog
Som en del af det kommunale indsatsområde Børns sprogudvikling og sprogtilegnelse har der været iværksat forskellige tiltag fx dialogisk læsning, sprogvurderinger af alle børn, fart på sproget, sprogprojekter m.m.
Beskriv status /erfaringer og evt. kommende tiltag.
Vi laver sprogvurdering
Vi har tilknytning til logo pæd.
Afslutning
Unikke børn i unikke daginstitutioner. Børn er forskellige i alder, i køn, i udseende, i vaner, i drømme, i interesser, i behov, i kultur – men ens i ønsket om at have et godt og trygt liv i såvel dagpleje, vuggestue og børnehave, hvor de kan lege, lære, udvikle sig og dannes.
Formålet med dette dokument er både at sikre at man kommer omkring de temaer, man som daginstitution er forpligtiget på, men også at give billede af det betydningsfulde arbejde, der udføres i Morsø kommunes dagtilbud. Endeligt at dokumentet kan give inspiration, viden og indsigt til relevante interessenter til det fortsatte arbejde med styrke og udvikle kvaliteten i dagtilbuddene.